• +45 24692311
  • hirtshalsmusikforening@gmail.com

Månedsarkiv 27/10/2020

Madsen, From og Møller

Glæd dig til en aften med Johnny Madsen og Knud Møller og Henrik From.

Koncerten er flyttet til 01. oktober kl 20.00 i Multisalen.

BEMÆRK…… ARRANGEMENTET ER FLYTTET TIL HIRTSHALS IDRÆTSCENTER – og den nye dato er 1. oktober 2021. KONCERTEN ER UDSAT PGA COVID-19 !!!!!!!

Traditioner skal holdes vedlige – og det gør vi så…..Johnny Madsen er igen tilbage i Hirtshals med sine forrygende “partners-in-crime” på scenen: Knud Møller: Guitar og Henrik From: Trommer. Har man bare een gang oplevet Madsens akustiske triokoncerter, ved man, at dette er den allerbedste måde at komme helt tæt på den vestjyske rockpoet.

Køb billet her

Jonah Blacksmith

Brødrene Alstrup, der i fællesskab udgør spydspidsen af syv-mands-ensemblet Jonah Blacksmith, drager her i foråret på en intim trio-tour rundt i landet med et til anledningen nedbarberet setup. Til gengæld bliver der ikke skruet ned for hverken gode sange, hygge og nærvær, eller for skæve anekdoter og ditto smil.

Jonah Blacksmith har de seneste år manifesteret sig, som et af de allerbedste live-acts herhjemme, og publikums-skaren vokser dagligt. Blandingen af den Thy’ske lune og humor, krydret med fantastiske sange, håndspillede instrumenter og international lyd – klinger godt hos det danske musikpublikum.

Hvor end scenen er i Vancouver eller i Hirtshals fornægter det Thy’ske ophav sig ikke i den varme og vedkommende atmosfære på scenen, der mest af alt peger tilbage til bedsteforældrenes hyggelige dagligstue i Koldby. Her dannede diverse strengeinstrumenter, klaver og harmonika så ofte i barndommen den musikalske ramme for samværet med børn såvel som børnebørn. Sangene fra bandets albums tager ligeså afsæt i det personlige og vedkommende, og kredser om de ting, man er rundet af, dem man elsker, og frygten for at miste hinanden og sig selv.

På scenen i trio-format er:

Simon Alstrup: Vokal / Guitar
Thomas Alstrup: Diverse instrumenter
Jon Kjeldsen: Banjo m.m.

Bemærk ny dato – din gamle billet gælder til den nye koncert.

Torsdag 6. maj. 2021 – kl. 20.00  Nordsøen Oceanarium, Willemoesvej, 9850 Hirtshals

 

Køb billet her